Alt om dahlia / georginer

Dahliaens historie

Dahlia, eller georginer som de også bliver kaldt, er eftersommerens helt store festfyrværkeri.
Oprindeligt stammer de fra Mexico, hvor aztekerne brugte dem i mange år, før Colombus opdagede Amerika. Aztekerne havde i århundreder brugt dem som nytteplanter, og brugte dem til alt lige fra kvægfoder til medicin. Dahliaernes vigtigste funktion for aztekerne var dog som pynt til festlige anledninger.

Som så meget andet kom dahliaer – eller georginer om man vil – med til Europa, og de første beskrivelser stammer fra først i 1500-tallet.
Forvirringen omkring betegnelsen ”georginer” og ”dahliaer” opstod allerede her. Der var nemlig tvivl om, hvilken professor der skulle udødeliggøres med at få planten opkaldt efter sig. De to bud var professor Georgi og professor Dahl.
Det endte med, at Dahl fik den latinske betegnelse ”Dahlia” opkaldt efter sig. Professor Georgi måtte nøjes med den knap så prestigefyldte ”georginer”, som blev hverdagsnavnet i Skandinavien og Østeuropa.

Frem til første del af 1800-tallet var det mest adelen og kongehuse, som havde Dahliaer i haverne. Da almindelige haveejere kunne få dem, gik det for alvor stærkt med opblomstringen.

Uendeligt mange sorter

På en udstilling i Horsens i 1841 var der 150 fyldte blomstrede sorter, nu er der sorter i titusindevis i forskellige kataloger.

Når man kigger på hjemmesider, kan det skønnes, at man ser samme blomst, men med forskellige navne. Det er nok meget udbredt problem. Letheden ved at lave sine egne krydsninger, samt det faktum, at der ikke er helt den samme registrering på sorter som for eksempel ved tulipaner, gør, at der er rigtig mange sorter på markedet, som ligner hinanden.

Vores klima her i Danmark passer fint til dyrkning af dahliaer, bare man husker at tage knoldene op om vinteren. Selv om klimaet ændrer sig, og frosten ikke er så slem, er det store mængder regn, som kan få dem til at rådne i jorden.

Klassifikation af dahliaer

Det er et lidt farligt emne at begive sig ud i, men man må jo prøve.
Tyskerne gør det på én måde, amerikanerne på deres, og vi har valgt at læggeos op ad den engelske.
I England laver de udstillinger og går meget op i, at man kan se, at der er forskel på de enkelte grupper.
Hvis man vil forenkle det, skal man kun tage de første 10 grupper, men vi tager dem alle med her.
Så kan man selv vælge, om man vil forenkle dem eller ej.

Konklusion

Det er 14 grupper, som man kan mene om hvad man vil. Hvis man kigger rundt, støder man på navne som trommestik, krysantemum og dinnerplate hos dahliaer. Her må man betegne det som handelsnavne, som kun er for at sælge varen – og de bør egentlig sættes ind i de grupper, vi allerede har. Men det går stærkt hos dahliaerne, hvis man kigger til Østrig hvor Peter Haslhofer fremavler tæt på 50 nye typer hver år, og han bestemt ikke den eneste, som sender nyheder ud. Som forbruger/samlere bliver man lagt ned. Måske man skulle sætte sig et mål og gå efter det: