Floratopias historie

Fokus på faglighed og høj kvalitet

Vi er en lille familiedrevet virksomhed, hvor historie, faglighed og høj kvalitet er i fokus. Vi holder til i Riis, som er en lille landsby tæt på Givskud. Her har vi vores hjem med egen have, drivhus og lager, samt forsøgsmarken hvor vi tester og fremavler diverse planter.

Jeg selv hedder Mikael, startede som ganske ung med at samle og interessere mig for blomster. Da jeg er lidt af en nørd og samler, er problemet at begrænse sig. Men vægten i interessen ligger ved blomsterløg og knolde, men specielt i dahliaer og narcisser. Lige nu ligger vi på 300 forskellige dahliaer, 150 forskellige narcisser, men der er 500 andre forskellige blomsterløg på matriklen. Da dette stadig er en hobby, arbejder jeg som Vagtleder i Givskud zoo, hvilket jeg har gjort i over 30 år.

For at sådan et projekt skal lykkes, skal der være opbakning fra fruen i huset. Anette er den, som viser frem, og husker de aftaler som indgås. Hun er med på blomstermarkeder og messer, hvor hun er den perfekte sælger, hvilket ofte giver Mikael problemer med at skaffe det solgte. Til dagligt er hun social og sundhedshjælper på Riis fri plejehjem.

Vi har altid fingeren på pulsen

For at fagligheden højnes, er Floratopia medlem af flere foreninger. Fagligheden i foreningerne gør, at vi har fingeren på pulsen og kan se, hvad der sker omkring os. Samtidig er vi jævnlig i Holland for at se, hvad der sker hos avlerne og i diverse ”Show Gardens”.
Når dette ikke kan lade sig gøre, tager vi rundt i landet for at se og besøge personlige haver, åbne haver og planteskoler.

For os er det ikke kun nyheder der står øverst, rigtig meget går også på det historiske. For eksempel har man i England narcisser, som stammer tilbage fra 1850, som stadig kan findes.

Breezand Flower Show 2019
kejserkrone blomsterløg

Kvalitet og ægthed

Vigtigst for os er også, at vi skal tro på det, vi sælger. Vi producerer ca. 20 % selv, hvor dahliaer står for det meste af det, vi selv laver. Vi står inde for kvalitet og ægthed. Vi bruger den samme eksportør/importør, som vi har tillid til. Når vi får varer hjem, vælger vi altid højeste kvalitet, det vil sige vi vælger største løgstørrelse, og gerne fra avlere som vi kender. For hver type vi får hjem, bliver der lavet et prøvefelt i egen mark. På denne måde kan vi sporer tilfælde fejl. I 2019 fik vi 375 forskellige forårsløg hjem, og der var kun fejl i 5 typer. Hos dahliaerne var der 60 slags med én enkelt fejl i.

Nu ved I, hvem vi er, og hvad vi står for, og vi glæder os til at høre fra jer.

Anette & Mikael

Hverdagen i Floratopia

Markedskalender

Vi vil normalt være at træffe på diverse markeder, men på grund af manglende leverancer fra vores grossist i Holland, deltager vi ikke i år.

Der sættes løg

Når græsset er højt og skal slås, er det Dan, som klare det. Han er en rigtig arbejdsmand, klare det med ting, som skal op og ned i jorden. Han er god til at betjene maskiner, både små og store, og til at finde på løsninger, så det hårde slid minimeres. Til dagligt er han ansat som entreprenør hos Østergaard Vejle.

Forsøgsmarken

Forsøgsmarken er åben for alle, der har lyst til at sidde og nyde udsigten eller gå en tur langs rækkerne.

Åben Mark
2.-3. september fra kl. 10-15 holder vi Åben Mark, hvor vi viser dahliaer frem. Marken ligger overfor Østerhovedvej 57 – 7323 Give.

Floratopia medlem af flere foreninger

Webshoppen lukker midlertidigt for nye bestillinger

Med dyb sorg meddeler vi, at Mikael Lindharth Hansen, ejeren af Floratopia, er gået bort den 7. februar 2024. Vi takker for støtten til hans projekt og fortsætter med eksisterende ordrer, men lukker midlertidigt for nye bestillinger.

Tak for alt, Mikael.